er i samme menighed,

derom haver os forvisset

han, som alle dybder ved.

2. Helgensamfund af Guds nåde

er vi i hans kærlighed,

her og hist er Sønnens gåde

steget op og dalet ned.

3. Sammen bor vi i Guds-haven,

skilt kun ved det lille bælt;

til at flyve over graven

vinge låner os vor helt.

4. Hæren, som vor høvding danner

talrig af det samme blod,

stammevis med korsets banner

sætter over Jordans flod.1

5. Alt utallige bebygge

ønskelandets palmestad,

vi end går i Basans skygge,

Herrens folk i Gilead.

6. Næste gang vor flok dog følger,

Josva brat os kalder ad,

hvor sig åbner Jordans bølger,

banet ser vi Arke-vad.

7. Til vi samles efterhånden

ret i livets kildevang,

mødes her og hist i ånden

daglig vi med Moses sang!2

Indlægget Helgen her og helgen hisset blev først udgivet på Sangbogen.

stod fast i striden og vandt Himlens ro,

dig, Herre Jesus, priser vi så fro:

Halleluja, halleluja!

2. Du var i verden deres faste hus,

din røst dem kaldte frem i stridens brus,

dit lys dem ledte gennem tågers gus.

Halleluja, halleluja!

3. Giv os at kæmpe med det samme mod

som fordum her din helgenskare god,

til den med sejerskrans for tronen stod!

Halleluja, halleluja!

4. O høje helgensamfund af vor æt!

Vor vej er dunkel, eders lys og let;

os alle bærer dog Guds åndedræt.

Halleluja, halleluja!

5. Er sjælens møje tung og striden lang,

hør! fra det fjerne toner sejerssang!

Da vandrer styrket vi vor pilgrimsgang.

Halleluja, halleluja!

Indlægget For alle helgen, som i Kristi tro blev først udgivet på Sangbogen.

som tusind bjerge fuld af sne,

med skov omkring

af palmesving,

for tronen, hvo er de?

Det er den helteskare, som

af hin den store trængsel kom

og har sig to’t

i Lammets blod

til Himlens helligdom!

Dér holder de nu kirkegang

med uophørlig jubelklang

i høje kor,

hvor Gud han bor

blandt alle engles sang.

2. Her gik de under stor foragt,

men se dem nu i deres pragt

for tronen stå

med kroner på

i Himlens præstedragt!

Sandt er det, i så mangen nød

tit tårestrøm på kinder flød,

men Gud har dem,

straks de kom hjem,

aftørret på sit skød;

nu holder de, hvor liv er bedst,

hos ham en evig løvsals-fest,

og Lammet selv

ved livets elv

er både vært og gæst.

3. Til lykke, kæmpesamling, ja,

o, tusindfold til lykke da,

at du var her

så tro især

og slap så vel herfra!

Du har foragtet verdens trøst,

så lev nu evig vel, og høst,

hvad du har så’t

med suk og gråd,

i tusind engles lyst!

Opløft din røst, slå palme-takt,

og syng af Himmel-kraft og magt:

Pris være dig

evindelig,

vor Gud og Lammet sagt!

Indlægget Den store hvide flok vi se blev først udgivet på Sangbogen.

på Zions bjergetop.

Men ak, den vej, du måtte gå,

så tung, så trang derop!

O byrde, som på dig var kast:

al verdens skam og last!

Så sank du i vor jammer ned

så dybt, som ingen ved.

2. Uskyldig Lam! så ynkelig

du ville ofres hen.

Din kærlighed har bundet dig

at få os løst igen.

Du led og sled vort fængsels bånd

med naglet fod og hånd;

du gik som løve af din grav,

vor død du plyndred af.

3. Hvor vrimler nu omkring din stol

en flok så hvid som sne!

Hvert øje glimrer som en sol,

at det Guds Lam må se.

Det ord om Lammets slaveri

for os, for os at fri,

gør midt blandt alle engles sang

endnu den stærkest’ klang.

4. Tolv gang’ tolv tusind har i favn

enhver sin harpe spændt.

I panden Lammets Faders navn

gør al den slægt bekendt.

Det går som stærke vandes lyd,

når de slår an i fryd:

Guds Lam, som vandt os Paradis,

dig, dig lov, tak og pris!

5. Tak, Fader! at du var så god

mod Adams faldne køn

og os til frelse slagte lod

din den enbårne Søn!

Dig prise nu hvert åndedrag

og hvert et hjerteslag!

Ja, Lam, for al den del, du led,

tak, tak i evighed!

Indlægget Jeg ser dig, søde Lam, at stå blev først udgivet på Sangbogen.

i Himlens søde havn,

fra verdens vilde strande,

fra fremmed land og stavn,

fra røver-nest1 til engle-fest,

fra svine-egn til Faders favn!

Hvor er det godt at lande

i Himlens søde havn,

i brudgoms skød, fra strid og stød,

ja alt, hvad har af sorrig navn!

Hvor er det godt at lande

i Himlens søde havn!

2. Hvor er det sødt at smage,

hvad huset der formår,

sin arv blandt dem at tage,

som hist for tronen står!

Ja, ja! at se især de tre

personer, alting overgår!

Hvor er det sødt at smage,

hvad huset der formår!

O herlighed, som ingen ved,

før han de søde grænser når!

Hvor er det sødt at smage,

hvad huset der formår!

3. Hvor er det stort at prange

med livets brudekrans

og se, hvad skat så mange

Guds helgen får til mands,

at høre lyd af englefryd,

som overstiger sind og sans!

Hvor er det stort at prange

med livets brudekrans,

at sidde der Guds Søn så nær,

i så utrolig Himmel-glans!

Hvor er det stort at prange

med livets brudekrans!

Indlægget Hvor er det godt at lande blev først udgivet på Sangbogen.