1. Tiden gik og førte os
på ny fra sted til sted.
Hvad vi søgte på vor vej
tog horisonten med.
Men under himlens blå
er en dyb og evig klang.
Alt hvad vi tænkte på
brød den ned for sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid hjem.
2. Tvivlen kom og lagde sig
omkring os som et slør.
Frygten holdt os fanget i
os selv bag lukket dør.
Men under himlens blå
er en dyb og evig klang.
Alt hvad vi frygtsomt så
brød den ned for sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid mod.
3. Tiden gik og verden var
konstant foranderlig.
Dale blev til bjerge mens
vi vandrede forbi.
Men under himlens blå
er en dyb og evig klang.
Trapperne vi skal gå
bygges op af sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid vej.