1. Jeg ka’ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året,
for at sjælen kan få ro.
Jeg er skabt til åbent landskab,
hvor vindene får fart.
Hvor lærken hænger himmelhøjt
og synger smukt og klart.
Der brænder jeg min brændevin
og sanker selv min krydderurt.
Og drikker det med velbehag
til sild og hjemmebag.
Jeg er skabt til åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.
2. Jeg ka’ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.
Hvis du kommer fuld af stridslyst,
så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skumringstimer
og aftenbrisens sus.
Med hanegal på afstand og
med langt til næste hus.
Men trods alt ikke læng’re end,
at det kan ske engang,
at jeg sidder under stjernerne
og hører fest og sang.
Jeg ka’ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.
3. La’ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Og lytte til konkylier
med havets sange i.
Med det klare og det enkle
er jeg på sikker grund.
Når et ja er ja, og nej er nej,
og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv
et sted, hvor runestene står
som vidner om en tanke, der
har holdt i tusind år.
La’ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Jeg ka’ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.