1. Det var dengang jeg altid var så pløret
at jeg hældte fadøl ud af øret.
Min næse var lilla og porøs
og fluer faldt til jorden når jeg nøs
da jeg mødte dig.
2. Mine ord var lallen og stammen.
Jeg ku dårligt holde læberne sammen.
Min tunge var en åre uden båd
vinklet ind i en lang lang tabt tråd
da jeg mødte dig.
3. Men en dag fik jeg sanserne tilbage:
Jeg ku føle, høre se og smage.
Fik gjort hovedrent i min forstand,
og blev igen en levende mand
da jeg mødte dig.
4. Nu gled tågerne bort fra mine øjne.
Alle ting stod skarpe og nøgne.
Jeg vågnede til et mareridt
efter lang tids ophold i sprit
da jeg mødte dig.
5. Og jeg bad: Åh, lad mig igen forsumpe!
Lad min lever og hjerne bare skrumpe!
Tak for alt! Nu vil jeg synke ned
i min trygge omtågethed! –
da jeg mødte dig.
6. Men du tog mig om hjertet og kinden
så jeg opgav på stedet min forsvinden.
Du holdt mig så fast med dit blik
at jeg blev herre over min panik
da jeg mødte dig.
7 Og det solgyldne skær om din pande
holdt mig siden oven visse vande.
At kun solen kan slukke min tørst
det ved jeg nu, men indså det først
da jeg mødte dig.
Da jeg mødte dig.