Den store hvide flok vi se
Dagen blir så kort ved Allehelgen

De sniger sig så hemmeligt afsted

Forfatter

Melodi

Melodien af Fuzzy blev komponeret til Kirkesangbogen og er en af flere melodier til Sarvig-tekster. Den ”snigende” rytme og de mange standsninger i melodien skaber en følelse af ”tomme pladser”. Til eftertænksomhed og til dem, der er borte.

De sniger sig så hemmeligt afsted

1. De sniger sig så hemmeligt afsted.
Nu er dén borte, og dén, dén med.
De var så nær, i deres lyse skær
af nøgen hud bag tidens mørke klæ’r.

2. De boede i de gader, hvor vi bor,
de sad og spiste med ved dette bord.
Hvor er de henne nu med deres blik,
der spejlede de dage, som de ñk.

3. Hvad skulle de mon her i denne egn,
hvor tidens skrifter fuld af sære tegn?
De var så nær, og sad dér, kød ved kød,
hver én brudt ud af deres moders skød.

4. I tidens gader snakked de så lydt
om dén og dén, og hvad de havde nydt,
med sansers silke mellem nat og dag,
og tav så skræmt om det, som ligger bag.

5. Min elskede! Der høres stemmer, skrig,
en torden som af mennesker i krig,
men dybt bag denne: vores dobbelthed
forenet i en anden verdens fred.

Forfatter

Melodi

Melodien af Fuzzy blev komponeret til Kirkesangbogen og er en af flere melodier til Sarvig-tekster. Den ”snigende” rytme og de mange standsninger i melodien skaber en følelse af ”tomme pladser”. Til eftertænksomhed og til dem, der er borte.

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/de-sniger-sig-saa-hemmeligt-afsted

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]