1. December: årets endeligt
en stakket frist, et sidste skridt
mod atterlyse dage
og ingen sjæl får lov at gå
og være alt for sikker på
der kun er lidt tilbage
2. For håbet trækker vores vejr
fordi det ved hvor små vi er
i vinterkuldens hænder
imens vi tænder tællelys
der tæller ned til alt fornys
og døgnets rytme vender
3. Og når vi går med underskud
og deler kys og gaver ud
vi ikke selv har fået,
når regn og snefnug hvirvler rundt
blandt tyndt og tykt og sygt og sundt
er fostervandet gået!
4. Og alt det spæde i os selv
blir født med det begynderheld
en julenat forkynder
et solhvervsgyldent kejsersnit
så blændende og dog så blidt
at tonedøve nynner
5. Så tør vi tro, så tør vi se
det mindste gro, det største ske
mens verden selv forvitrer.
En jord kan være nok så hård
men altid fuld af næste år:
et forårsløg der sitrer
Teksten bringes med kunstnerens tilladelse