Den kloge Hans
“Hvor skal du hen, Hans?” siger Hans mor. “Til Grete, mor,” svarer Hans. “Bær dig nu fornuftig ad, Hans.” – “Det skal jeg nok. Farvel mor.” – “Farvel, Hans.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete,” siger Hans. “Goddag, Hans. Har du noget godt med?” – “Ikke en smule, giver du ikke noget?” Grete giver Hans en nål. “Farvel, Grete,” siger Hans. “Farvel, Hans.”
Hans stikker nålen i et hølæs og går hjem bagefter vognen. “God aften, mor.” – “God aften, Hans, hvor har du været henne?” – “Hos Grete.” – “Hvad gav du hende?” – “Ingenting. Hun gav mig noget.” – “Hvad gav hun dig?” – “En nål.” – “Hvor har du den?” – “Den har jeg stukket i et hølæs.” – “Det var dumt af dig, Hans, du skulle have stukket den i ærmet.” – “Jeg skal gøre den bedre næste gang.”
“Hvor skal du hen, Hans?” – “Til Grete, mor.” – “Bær dig nu fornuftig ad.” – “Det skal jeg nok. Farvel, mor.” – “Farvel Hans.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete.” – “Goddag, Hans. Har du noget godt med?” – “Ikke en smule. Giver du noget?” Grete giver Hans en kniv. “Farve], Grete.” – “Farvel, Hans.”
Hans tager kniven, stikker den ind i ærmet og går hjem. “God aften, mor.” – “God aften, Hans. Hvor har du været henne?” – “Hos Grete.” – “Hvad har du givet hende?” – “Ingenting, hun har givet mig noget.” – “Hvad har hun da givet dig?” – “En kniv.” – “Hvor har du den, Hans.” – “Den har jeg stukket i ærmet.” – “Det var dumt, Hans, du skulle have puttet den i lommen.” – “Jeg skal gøre det bedre næste gang.”
“Hvorhen Hans?” – “Til Grete, mor.” – “Bær dig nu fornuftig ad, Hans.” – “Det skal jeg nok. Farvel, mor.” – “Farvel, Hans.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete.” – “Goddag, Hans. Har du noget godt med?” – “Ikke en smule. Giver du noget?” Grete giver Hans et gedekid. “Farvel, Grete.” – “Farvel, Hans.”
Hans binder benene sammen på geden og putter den i lommen. Da han kommer hjem, er den kvalt. “God aften, mor.” – “God aften, Hans, hvor har du været henne?” – “Jeg har været hos Grete.” – “Hvad har du givet hende?” – “Ingenting. Hun har givet mig noget.” – “Hvad har hun givet dig?” – “En ged.” – “Hvor har du den, Hans?” – “Jeg har puttet den i lommen.” – ” Det var dumt af dig, Hans, du skulle have bundet den i et reb.” – “Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.”
“Hvor skal du hen, Hans?” – “Til Grete, mor.” – “Bær dig nu fornuftig ad, Hans.” – “Det skal jeg nok. Farvel, mor.” – “Farvel, Hans.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete.” – “Goddag, Hans, har du noget godt med?” – “Ikke en smule. Giver du ikke noget?” Grete giver Hans et stykke flæsk. “Farvel, Grete.” – “Farvel, Hans.”
Hans binder flæsket i et tov og trækker af med det. Hundene kommer til og æder det. Han kommer hjem med rebet i hånden og ikke andet. “God aften, mor.” – “God aften, Hans, hvor har du været henne?” – “Hos Grete.” – “Hvad har du givet hende?” – “Ingenting, hun har givet mig noget.” – “Hvad har hun givet dig?” – “Et stykke flæsk.” – “Hvor har du det?” – “Jeg bandt det i et tov og trak det hjem, men hundene åd det.” – “Det var dumt, Hans, du skulle have taget det på hovedet.” – “Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.” – “Hvor skal du hen, Hans?” – “Til Grete, mor.” – “Bær dig nu fornuftig ad, Hans.” – “Det skal jeg nok. Farvel, mor.” – “Farvel, Hans.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete.” – “Goddag, Hans, har du noget godt med?” – “Ikke en smule, giver du ikke noget?” Grete giver Hans en kalv. “Farvel, Grete.” – “Farvel, Hans.”
Hans sætter kalven op på hovedet, og den skraber ham i ansigtet med fødderne. “God aften, mor.” – “God aften, Hans, hvor har du været?” – “Hos Grete.” – “Hvad har du givet hende?” – “Ingenting, hun har givet mig noget.” – “Hvad har hun givet dig?” – “En kalv.” – “Hvor har du den?” – “Jeg har taget den på hovedet, og den har kradset mig i ansigtet.” – “Det var dumt, Hans. Du skulle have trukket den hjem og bundet den ved hækken.” – “Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.”
“Hvor skal du hen, Hans?” – “Til Grete, mor.” – “Bær dig nu fornuftig ad, Hans.” – “Det skal jeg nok. Farvel, mor.”
Hans går hen til Grete. “Goddag, Grete.” – “Goddag, Hans. Har du noget godt med?” – “Nej ikke en smule. Giver du ikke noget?” Grete siger til Hans: “Du kan få mig selv med.”
Hans binder Grete i et tov og trækker hende hen til hækken og binder hende fast der. Så går han hjem til sin mor. “Godaften, mor.” – “God aften Hans. “Hvor har du været henne?” – “Hos Grete.” – “Hvad har du givet hende?” – “Ingenting. Jeg har fået hende selv med hjem.” – “Hvor har du hende?” – “Jeg har bundet hende til hækken og lagt græs til hende.” – “Det var dumt, Hans. Du skulle have kastet øjne til hende.” – “Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.”
Hans går ind i stalden og hakker øjnene ud på alle køerne og fårene og kaster dem i ansigtet på Grete. Grete bliver vred, river sig løs og løber sin vej, og bliver ikke Hans’ brud denne gang.
* * * * *