1. Der stode tre skalke og tænkte et råd,
tungluti, tungluti, lustudilei.
De ville til møllerens datter gå.
Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,
tungluti, tungluti, lustudilei.
Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.
2. To karle holdt en sæk så lang,
tungluti, tungluti, lustudilei.
en tredje ned i sækken sprang.
Stolten Adelus…
3. “Og hør, kær’ møller, du male os den sæk,
tungluti, tungluti, lustudilei.
men kast den endelig ikke væk”.
Stolten Adelus…
4. “Og sæt den sæk ved min datters seng,
tungluti, tungluti, lustudilei.
der kommer slet ingen rotter hen.
Stolten Adelus…
5. Og da det blev mørkt i hver en vrå,
tungluti, tungluti, lustudilei.
begyndt den sæk at kryv’ og gå.
Stolten Adelus…
6. “Og hør, kær’ far, stå op og tænd lys,
tungluti, tungluti, lustudilei.
der er en tyv i vort møllerhus.
Stolten Adelus…
7. Han klapped’ hende på blegen kind:
tungluti, tungluti, lustudilei.
“Skønjomfru, du skal blive min”.
Stolten Adelus…
8. “Og hør, kær’ far, sluk dog det lys,
tungluti, tungluti, lustudilei.
det var en kat, der bed en mus”.
Stolten Adelus…
9. Den gamle kælling, som på bænken lå,
tungluti, tungluti, lustudilei.
hun sa’: “Den kat har støvler på”.
Stolten Adelus…
10. “Du gamle kælling, du skal få skam,
tungluti, tungluti, lustudilei.
i morgen skal du i vor møllerdam”.
Stolten Adelus…
11. Og kællingen sank, og sækken flød,
tungluti, tungluti, lustudilei.
og al hendes vælling blev til grød.
Stolten Adelus…
12. Den møller havde så lang en tand,
tungluti, tungluti, lustudilei.
hug kællingen i røven, hev hend’ i land.
Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,
tungluti, tungluti, lustudilei.
Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.