Som de første forårsdage
Velkommen, lærkelil

Det er i dag et vejr – et solskinsvejr

Forfatter

Ludvig Holstein, 1903

Melodi

Poul Schierbeck, 1938

Det er i dag et vejr – et solskinsvejr

1. Det er i dag et vejr – et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.

2. Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.

3. Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

4. Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!

Forfatter

Ludvig Holstein, 1903

Melodi

Poul Schierbeck, 1938

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/det-er-i-dag-et-vejr-et-solskinsvejr

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]