1. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti’
e himmel sæ udbre’r så vi’,
e sol så klar i’e vand sæ spejler
og lys og værremt strør
vos å e jord hernér,
ja, det er køhnt, ja det er dejle!
2. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti’
e bøg sin blaj udbrer så vi’,
hvorunner små skovblommer frejle
står mell’ e blaj og græjs
og lærre godt tefrejs
ja, det er …
3. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti’
di små syngfowl er kommen hi,
og flagrend i e loft så glæjle
di synger med en lyst,
der smitter i vort bryst,
ja, det er …
4. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti’
den pigh, jen frem for åll kan li’,
hun sidder ved vos, og vi spejler
vos i hind øjens glans,
der rummer åll vor sans,
ja, det er …
5. Ja, det er køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti’
vi glæjes og beruses i
di toner, som forbi vos sejler.
Mit moersmål, din sång
hær dog den kønnest klång.
Ja, det er køhnt, ja det er dejle.