1. Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd;
så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
2. Ebbe han tjener i kongens gård
både for guld og ære;
hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker hans hjertenskære.
3. “Hil sidder I, stålten Adelus,
og syr hr. Ebbe klæder!
Ebbe han tjener i kongens gård,
han spotter eder og hæder.”
4. “Så grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt jomfru,
halv mindre spotter han mig.”
5. “Hør I, stålten Adelus,
vil I være min fæstemø?
det vil jeg for sanden sige:
Ebbe, min broder, er død.”
6. Drukke de det fæstens-øl
end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det iså brat.
7. Det var Ebbe Skammelsøn,
han vågned om midjenat;
talte han for sin næste svend
af sin drøm så brat.
8. “Mig tyktes, at min stenstue
stod al i lysen lue;
der brændte inde Peder, min broder,
og så min skønne jomfrue.”
9. “Det I tyktes, jer stenstue
stod al i brændende glød,
det er: Peder, jer broder,
holder bryllup med jer fæstmø.”
10. Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig sværd ved side;
så bad han sig orlov
hjem til sin fader at ride.
11. Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom så vel i lag:
han kom til sin faders gård
den første bryllupsdag.