1. Frihed er det bedste guld,
som sol bestråler over muld,
lad den dit smykke være!
Ja, dersom du dig selv har kær,
da hold den mer end livet værd!
thi frihed følger ære.
2. Frihed er en borgemur,
hvor modet støder højt i lur
mod alle fjender gramme;
sig du dem kækt ved porten: “Stop!”
kun fejhed lukker porten op
og lister bort med skamme.
3. Frihed er en stad så skøn,
hvor enigheden bor i løn,
og nabo smukt sig føjer;
hvor så man skatter egen arv,
at alle ser på næstens tarv,
og ingen retten bøjer.
4. Frihed er det gyldne skjold
mod avind, list og overvold,
hvor retsind fører sværdet;
bag den kan fredens ranker gro,
men hvor den ej kan fæste bo,
må freden fly forfærdet.
5. Frihed er som fugl i hånd
med moders røst og faders ånd;
hold fast om fuglens vinge!
kun galgenfugl dig bilder ind,
at når den fløj for vejr og vind,
kan han igen den bringe.
6. Frihed er en kongehøg,
der stak i sky, når bort den fløj,
forgæves du den lokker;
din fred og glæde følger med,
alt som den flyver langt af led,
mens ørnene sig flokker.
7. Frihed er en dejlig brud,
som vil dig følge ind og ud,
elsk hende højt med ære!
Når hende du til hustru får,
da ages herligt læs i gård,
thi alt hun vil dig være.
8. Frihed er en sikker havn,
vend altid kun mod den din stavn,
da er du frelst af fare!
for kongeskib og mindste båd
har den mod storm og bølge råd,
den alle vil bevare.