1. Hvad vindes på verdens vidtløftige hav?
O, tusinde farer i skummende trav!
Man véd kun to havne,
bekendte af navne,
den ene vor vugge, den anden vor grav.
2. Fra vuggen til graven må krydses omkring
blandt håbets og frygtens de stridige ting:
snart vippes vi oppe
på bølgernes toppe,
snart nærmes vi grunden i flyvende spring.
3. Her fristes ustadigheds ebbe og flod,
en vagt er så ond, som en anden er god;
hver time i glasset,
hver streg på kompasset
forandrer, forhøjer, fornedrer vort mod.
4. Så hidser en medbør det nedrige sind,
ja, puster i hjertet dumdristighed ind;
vil farten kun føje
vor attrå og øje,
straks blæses vi op af en ønskelig vind.
5. Så slipper klejnmodighed roret i hast,
når forstavnen dukker for bølgernes kast;
når vindene suse,
og vandene bruse,
så skrækkes vi straks for en knagende mast.
6. Dit forsyn, o Fader, det fører os hjem,
det styrer så sikkert, hvor søen er slem;
vor gisning kan fejle,
hvor vi end vil sejle,
selv stævner vi mere tilbage end frem.