1. Når vi er glade, ler vi,
så er vort liv en leg,
men alt for ofte ser vi,
at lykken går sin vej.
Drømmen om trofast kærlighed
slutter, før selv vi ved.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli’r tårer, før solen går ned.
Den ven, du tror holder a’ dig,
måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig sit ord på,
og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Og ham, som du elsker, hvorfor går han bort?
2. De ord, du hvisked’ til mig,
gik jeg og tro’ de på,
men aldrig mere vil jeg
den samme tillid få.
Alt, hvad jeg har i hjertet gemt,
det har du ganske glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli’r tårer, før solen går ned.
Den ven, du tror holder a’ dig,
måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig sit ord på,
og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Og ham, som du elsker, hvorfor går han bort?