1. I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
2. Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad;
giv tid! – hver blomst udspringer.
3. Giv tid! og livets træ bli’r grønt
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
4. Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer;
giv tid!, og bi på Herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer!