1. Menneske først og kristen så
kun det er livets orden,
kaldes vi får, tænk dog ej på
at lægge dyr til hjorden!
Og djævelskab til kristendom
kan almagt selv ej skabe om,
kast ej for svinet perlen!
2. Abraham var Guds gode ven,
men kristen ingenlunde,
David og mange tro Guds mænd
det end ej være kunne,
var kristne til før Kristus kom
blev løgn og tant al kristendom,
det er ej svært at fatte!
3. Døberen var den største mand
blandt alle Davids lige,
større dog er endnu end han
den mindste i Guds rige,
enhver som tror og bliver døbt,
i kristentøj med Kristus svøbt
hver kristen kort at sige!
4. Menneske først og kristen så,
det er et hoved-stykke,
kristendom vi for intet få,
det er den pure lykke,
men lykke, som kun times den,
der alt i grunden er Guds ven
af sandheds ædle stamme!
5. Stræbe da hver på denne jord
sandt menneske at være,
åbne sit øre for sandheds ord,
og unde Gud sin ære;
er kristendom da sandheds sag,
om kristen ej han er i dag,
han bliver det i morgen!