Udrundne er de gamle dage
Nu skal det åbenbares

Menneske først og kristen så

Tag

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, posthumt 1881

Melodi

Johannes Konstantin Neergaard, 2019

Menneske først og kristen så

1. Menneske først og kristen så
kun det er livets orden,
kaldes vi får, tænk dog ej på
at lægge dyr til hjorden!
Og djævelskab til kristendom
kan almagt selv ej skabe om,
kast ej for svinet perlen!

2. Abraham var Guds gode ven,
men kristen ingenlunde,
David og mange tro Guds mænd
det end ej være kunne,
var kristne til før Kristus kom
blev løgn og tant al kristendom,
det er ej svært at fatte!

3. Døberen var den største mand
blandt alle Davids lige,
større dog er endnu end han
den mindste i Guds rige,
enhver som tror og bliver døbt,
i kristentøj med Kristus svøbt
hver kristen kort at sige!

4. Menneske først og kristen så,
det er et hoved-stykke,
kristendom vi for intet få,
det er den pure lykke,
men lykke, som kun times den,
der alt i grunden er Guds ven
af sandheds ædle stamme!

5. Stræbe da hver på denne jord
sandt menneske at være,
åbne sit øre for sandheds ord,
og unde Gud sin ære;
er kristendom da sandheds sag,
om kristen ej han er i dag,
han bliver det i morgen!

Tag

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, posthumt 1881

Melodi

Johannes Konstantin Neergaard, 2019

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/menneske-foerst-og-kristen-saa

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]