Marken er mejet, og høet er høstet
Det lysner over agres felt

Nu er det længe siden

Forfatter

Melodi

Melodien af Oluf Ring fra 1938 er enkelt opbygget omkring digtets jambiske rytmer. Den skrider støt og roligt frem i lige lange nodeværdier og understøtter fint billeddannelsen og stemningen i teksten.

Nu er det længe siden

1. Nu er det længe siden,
men end det gemmes i mit sind,
hvordan i barndomstiden
den kære rug kom ind,
hvordan dens kernetunge top
ved moders svage kræfter
blev lagt i lugen op.

2. Først bredte mor et klæde
så ømt som nogen højtidsdug;
der måtte ingen træde
med sko i høstens rug;
så fejed hun med limens rest
hvert snavset strå til side
som for en hædersgæst.

3. Den kære rug var gæsten,
som gjorde hvert et barn så spændt;
se, far han lægger vesten
og ser så indadvendt:
En skælven i et ydmygt sind,
en bøn til altets skaber,
før avlen bringes ind.

4. Og neg for neg forsvinder
og bliver under bjælken sat;
og far får røde kinder
og spindelvæv om hat.
Men mor er lige hvid og bleg,
hvor meget hun end stræber
med rugens tunge neg.

5. Det går mod aftentide;
snart skinner månen fuld og rund
på gavl og vægge hvide
og ned i vognens bund.
Mor standser træt og titter ind;
far kommer hen til lugen
og klapper hendes kind.

6. Og barnet, som har løbet
sig træt i dagens muntre leg,
det er nu stille krøbet
ind under hjulets eg;
dér høres dette skarpe knald
fra vognens fjæl mod sandet
af ørentvistens fald.

7. Og mellem hjulets eger
går stjerneblink og måneskin,
og milde vinde hveger,
mens barnet slumrer ind.
Så slutter far i Jesu navn,
og hjemmet går til hvile
med høsten i sin favn.

Forfatter

Melodi

Melodien af Oluf Ring fra 1938 er enkelt opbygget omkring digtets jambiske rytmer. Den skrider støt og roligt frem i lige lange nodeværdier og understøtter fint billeddannelsen og stemningen i teksten.

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/nu-er-det-laenge-siden

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]