Det er lærkernes tid
Bedstefar, tag dine tænder på

Nu hælder Europa mod sol igen

Forfatter

Melodi

Melodien til Solsangen er skrevet på opfordring af Lemvig Gymnasium, og komponisten siger selv om den: ”Jeg blev meget begejstret for Thøger Larsens fanden-i-voldske og jublende digt om forårets forunderlige kræfter og var helt klar over, at melodien så vidt muligt skulle juble med. Jeg valgte derfor den medrivende 6/8-takt og gav den ekstra energi ved at indlede første, tredje og fjerde linje med en punktering. Endvidere lader jeg melodien arbejde op mod højdepunktet, som udløses på toptonen i starten af sidste linje.”

Nu hælder Europa mod sol igen

1. Nu hælder Europa mod sol igen,
og syden blæser på norden.
Fugletræk over landene gå,
mulden lugter så mæt og rå,
det kribler i ryggen af jorden.

2. Og engen bli’r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider.
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.

3. Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.

4. Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.

5. Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.

6. Der fløjter fugl, der summer insekt –
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.

7. Det bløder af glæde i mit sind.
O rigdom, hvori jeg svømmer –
sol-søvn, hvori jeg drømmer!
Der kommer en tid, en underfuld,
da græsset er grønt, og jeg er muld.

Forfatter

Melodi

Melodien til Solsangen er skrevet på opfordring af Lemvig Gymnasium, og komponisten siger selv om den: ”Jeg blev meget begejstret for Thøger Larsens fanden-i-voldske og jublende digt om forårets forunderlige kræfter og var helt klar over, at melodien så vidt muligt skulle juble med. Jeg valgte derfor den medrivende 6/8-takt og gav den ekstra energi ved at indlede første, tredje og fjerde linje med en punktering. Endvidere lader jeg melodien arbejde op mod højdepunktet, som udløses på toptonen i starten af sidste linje.”

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/nu-haelder-europa-mod-sol-igen

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]