1. Nu hælder Europa mod sol igen,
og syden blæser på norden.
Fugletræk over landene gå,
mulden lugter så mæt og rå,
det kribler i ryggen af jorden.
2. Og engen bli’r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider.
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.
3. Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.
4. Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.
5. Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.
6. Der fløjter fugl, der summer insekt –
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.
7. Det bløder af glæde i mit sind.
O rigdom, hvori jeg svømmer –
sol-søvn, hvori jeg drømmer!
Der kommer en tid, en underfuld,
da græsset er grønt, og jeg er muld.