Folket er endnu forblindet
Den trænger ud til hvert et sted

Over de høje fjelde

Forfatter

Melodi

Melodien fra 1860 er af friskolemanden Morten Eskesen , der udgav Nordiske Sange til Brug ved Folkemøder, Skytteforeninger og i Skoler , 1872. Han skrev selv et stort antal melodier; nu huskes næsten kun Undrer mig på. Det er en god og frisk marchmelodi – og dermed er den i dybeste modstrid med teksten!

Over de høje fjelde

1. Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høje fjelde?
Øjet møder nok bare sne;
rundt omkring står det grønne træ,
ville så gerne over; –
tro, når det rejsen vover?

2. Ørnen løfter med stærke slag
over de høje fjelde,
ror i den unge, kraftfulde dag,
mætter sit mod i det vilde jag,
sænker sig, hvor den lyster, –
ser mod de fremmede kyster!

3. Løvtunge abild, som intet vil
over de høje fjelde,
sprætter, når somren stunder til,
venter til næste gang den vil,
alle dens fugle gynger,
véd ikke, hvad de synger; –

4. den, som har længtet i tyve år
over de høje fjelde,
den, som véd, at han ikke når,
kender sig mindre år for år, –
hører, hvad fuglen synger,
som du så trøstig gynger.

5. Sladrende fugl, hvad ville du her
over de høje fjelde,
rede du fandt vist bedre dér,
videre syn og højere trær, –
ville du bare bringe
længsel, men ingen vinge?

6. Skal jeg da aldrig, aldrig nå
over de høje fjelde,
skal denne mur mine tanker slå,
sådan med sne-is og rædsel stå
stængende dér til det sidste, –
blive min dødningekiste?

7. Ud vil jeg! ud! – o, så langt, langt, langt,
over de høje fjelde,
her er så knugende, tærende trangt,
og mit mod er så ungt og rankt, –
lad det få stigningen friste,
– ikke mod murkanten briste!

8. Engang, jeg véd, vil det række frem
over de høje fjelde,
kanske du alt har din dør på klem?
Herre, min Gud! godt er dit hjem; –
lad det dog endnu stænges,
og jeg får lov til at længes!

Forfatter

Melodi

Melodien fra 1860 er af friskolemanden Morten Eskesen , der udgav Nordiske Sange til Brug ved Folkemøder, Skytteforeninger og i Skoler , 1872. Han skrev selv et stort antal melodier; nu huskes næsten kun Undrer mig på. Det er en god og frisk marchmelodi – og dermed er den i dybeste modstrid med teksten!

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/over-de-hoeje-fjelde

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]