1. Her er en sang om en mand, der hed Larsen,
det’ ham man møder på gaden hver da’,
og han var tem’lig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a’.
Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt.
2. Han var født i en nobel familie,
og hans forældre de så’ ham så tit:
når du blir stor og ska til og ha stilling,
ska du få dig noet, der’ absolut solidt.
Det sku’ …
3. Han kom i skole og lærte å fedte
for dem der’ store, og tæve dem der’ små.
Han lærte osse å la’ vær’ med å spørre
og at tro på det, han ikke ku forstå.
Det sku’ …
4. Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: først nu begynder vi livet,
men en skønne dag blev han sat på kontor.
Det sku’ …
5. Han havde regnet med avancementer,
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år ha’d Larsen gået og slidt.
Det sku’ …
6. Han havde tænkt sig et hus med en garage
og rigtig have, som ku’ vær’ hans eg’n,
men det blev kun til to vær’lser og kammer
og en cykel, og en bus når det var regn.
Det sku’ …
7. Han havde tænkt sig en blomstrende kone,
og mange glæder, og børn sku’ de ha’,
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred alt for hurtigt a’.
Det sku’ …
8. Han havde tænkt sig så mangt og så meget,
men overalt var der altså hejst “stop”,
og sådan går det med alle de Larsner,
som man aldrig kan få til at vågne op.
Det ku’ bli’ så godt, men nu’ det faktisk skidt.