1. Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig,
pluds’lig stod du der i mængden og smilede til mig.
Mm.
Ja, alle folk ka’ se det straks, du er så smuk og dejlig.
Dine øjne skinner, du må hell’re passe på,
2. Ja, pas på at ilden i mig ikke bliver tændt,
vi ku’ begge to meget let blive forbrændt.
Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner, ta’ og kig den anden vej.
3. Du er lidt forvirret siger du og ler,
smiler lidt vemodigt når du spør’ mig: hvad er det der sker?
Mm.
Men jeg ved det heller ikke, du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Nej, det er ikke let for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.