den du har tegnet med dit kors til ære,

kom dog at hjælpe os af fjendens snare,

dit folk bevare!

2. Før du selv striden for de børn så svage,

tving du vor fjende, driv hans magt tilbage,

hvad sig mod dig og dine vil ophøje,

selv du nedbøje!

3. Fred udi kirken vi af dig begære,

fred udi landet du os og beskære,

fred udi hjertet du for alting give!

Hos os du blive!

Indlægget Mægtigste Kriste, menighedens Herre blev først udgivet på Sangbogen.

Knæl, engle, ned i bøn,

hent kongekronen frem til ham,

ja, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

2. Du vidnehær med martyrblod,

med sejersklædning skøn,

læg palmegren ved tronens fod,

og kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

3. Du Israel, af Isajs rod

din kvist skød op i løn

og frembar nådens frugt fuldgod.

O, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

4. Og du, Guds egen børneflok,

hans smerters store løn,

kan du din frelser prise nok?

O, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

5. I, folkeslag fra syd og nord,

som mange vandes drøn

nu stemmer op et lovsangskor!

Ja, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

Indlægget Vær priset, Jesus Krist, Guds Lam blev først udgivet på Sangbogen.

ved Gud Faders højre hånd,

syndres frelser og forsoner,

send du os din Helligånd!

Tænd din ild, og tal dit ord

på den hele vide jord!

Sank til troens enhed sammen

alle jordens slægter! Amen.

Indlægget Herre Jesus, du, som troner blev først udgivet på Sangbogen.

der nu skal sjunges frit

i Herrens samfundskæde

og Guds pauluner vidt;

thi ved Guds højre hånd

er Kristus højt ophøjet,

han har sin fjende bøjet,

han løste dødens bånd.

2. Så vist han er i live,

så dø vi ingenlund,

men vi skal frelste blive,

fortælle hans miskund;

om kødets gang vi gå

og lægges slet i grave,

dog skal vi livet have,

udødelig opstå.

3. Den kirke-sten grundfaste,

den Herre Jesus Krist,

de bygningsmænd forkaste,1

men han er blevet vist

til hjørnestenen her

for kirkens hus på jorde;

den gerning Herren gjorde,

thi prise ham enhver!

Indlægget Om salighed og glæde blev først udgivet på Sangbogen.

i åg han storme spænder,

den ganske jord med klipper grå

som voks er i hans hænder;

hans sværd er hvast, hans spir er godt,

hans folk er vi, den drotters drot,

hans navn er Jesus Kristus.

2. Guldkronen bærer han i løn

og sværdet helst i skede,

og, som den bedste Faders Søn,

hans lyst det er at bede;

for alle sjæle beder han

og beder dem med bud om land

ej at forsmå hans krone.

3. Hans bøn er stærk, hans bud er godt:

med Gud os at udsone;

men dog, fordi han her med spot

kun bar en tornekrone,

er verdens dårer til foragt

hans julebud, hans kongemagt,

hans fred og glans og glæde.

4. Men når tilbage åbenlyst,

som han opfór, han kommer,

og når basunens drøn gør tyst

for ham, al verdens dommer,

da vel enhver, han kendes ved,

i Guds, sin Faders, herlighed!

Dem vis er livets krone!

Indlægget Sin vogn gør han af skyer blå blev først udgivet på Sangbogen.

går mod tronen,

genlyd giver Himlens hal:

Lov og ære

Herren være,

fjernt og nær han prises skal!

Alt det skabte,

men fortabte,

kan nu rejses fra sit fald.

2. Graven bæver,

Jesus lever,

han, som for vor synd var død;

han har vundet,

livet fundet,

og hans sejr har endt vor nød;

knust er slangen,

løst er fangen,

slukt af nåde Helveds glød.

3. Hvad jeg skyldte,

han opfyldte,

min opstandne Herre Krist;

vredens luer

mer ej truer,

Gud min Fader er for vist;

dræbt er døden,

endt er nøden,

og besejret Satans list.

4. Evig sejer

nu jeg ejer

altid, Herre Krist, i dig;

jeg har vundet,

du har fundet

fuld retfærdighed til mig;

skyld foruden

kommer bruden

nu med lovsang frem for dig.

Indlægget Frydetonen går mod tronen blev først udgivet på Sangbogen.

Hans kæmpeværk er stort:

han gæsted dødningkongens slot

og sprængte Helveds port.

2. I mørket skinned livets sol,

og Frelseren opstod,

da styrted dødens kongestol,

da faldt tyrannens mod.

3. Med heltefryd i stråleskrud,

med ar af lægte sår,

da stævned sejerherren prud

op til sin Faders gård.

4. Dér højt ophøjet troner han,

vor frelser og vor Gud;

velsignelserne trindt om land

rundhåndet strør han ud.

5. I, støvets børn med banesår,

lovsynger livets drot!

Hans gave er et gyldenår,

livsaligt, evig godt!

6. I, lysets ånder, englekor,

lovsynger »Gud med os«,1

som rejste op den faldne jord

al mørkheds magt til trods!

Indlægget Halleluja for lysets drot blev først udgivet på Sangbogen.