Den nye sne
Guds nåde er en vintergæk

Tidlig vår

Forfatter

Johannes V. Jensen, 1926

Melodi

Knud Jeppesen, 1952

Tidlig vår

1. Vintergæk er brudt af mulden,
brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.
Solet smiler husfacader
gennem lange, lyse gader.

2. Blussende som hyacinter,
hyacinter,
blide som den blide vinter
skolebørn fra skole går,
byens allerbedste vår.
Frisk som føl på eng, med bogen
under armen, hopper pogen.

3. Søster med en gylden fletning,
gylden fletning,
tankefuld forandrer retning,
med et stort og skyldfrit blik,
mod en fristende butik.
Hjem hun vanker, sval som vinden,
med en bismarcksklump i kinden.

4. Stoltelig vor lille broder,
lille broder,
går spadseretur med moder.
Benene er meget små,
han må trave mer end gå.
Tyk og tapper stumpen render,
krokusblå de søde hænder.

5. Noget summer – se en flyver!
se en flyver!
Over tårn og tind han klyver.
Sjælland ser han fra sin sky,
Sverrig, skibe, sund og by!
På en stråle sol vi rider,
eja, nu og alle tider!

Forfatter

Johannes V. Jensen, 1926

Melodi

Knud Jeppesen, 1952

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/t-u/tidlig-vaar

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]