Her kommer, Jesus, dine små
Mit hjerte altid vanker

Alle ting er underfulde

Kategori

Forfatter

Jesus, dine dybe vunder, Thomas Kingo 1689., 1 Joh 1,11 2 Luk 9,58

Melodi

Chr. Vestergaard-Pedersen 1985

Alle ting er underfulde

1. Alle ting er underfulde

i vor frelsers julefest!

Himlen ligger nu på mulde!

Gud er blevet jordens gæst!

Han har brudt sin Himmel-sal,

ligger ned i jordens dal!

Til sit eget folk han tragter,

dog de ham kun lidet agter.1

2. Fædrene var snart forgræmmed,

førend du, min Jesus, kom;

da du kom, da blev du fremmed,

sådan vendtes bladet om!

Satan, sygdom, sorg og synd

drev og lægte du med fynd;

men din løn blev sten og avind,

svøber, torne, kors og glavind!

3. Ræven i sin lurehule

haver mere sikkerhed,

ja, på kvisten vilde fugle,

end som du på jorden ved!2

Blandt dit eget folkefærd

er så få, der har dig kær;

hedninger de dig annamme

og gør jøderne til skamme.

4. Hjerte Jesus! er din lykke

blandt dit eget folk så slet,

kom du da, min sjæles smykke,

jeg vil afstå al min ret

til mig selv og give dig

hjerterum evindelig;

ja, alt mit vil jeg dig give,

når du min igen vil blive.

5. Sjælen den er dog din egen,

kroppen dannede din hånd,

derfor er din ret så megen

til mit støv og til min ånd!

Tag mig da, besid mig hel,

og vær du mit hjertes del!

I dit kors og i din ære

lad mig din livegen være!

Kategori

Forfatter

Jesus, dine dybe vunder, Thomas Kingo 1689., 1 Joh 1,11 2 Luk 9,58

Melodi

Chr. Vestergaard-Pedersen 1985

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/124

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]