1. Her mellem fjeldenes kløfter og skår
vandrer alene jeg frem,
væk fra min stedmoders ondskab jeg går
jaget fra hus og fra hjem.
2. Hvor skulle ellers et ly jeg mig få?
– eneste hytte, der er!
Så måtte ind jeg i fjeldlandet gå
– hvem vil forbarme sig her?
3. Forude springer en hare afsted
fører mig sikkert på vej,
også en hvidvinget rype er med
holder sig trofast til mig.
4. Og hvad med dig, Mikkel ræv i galop
følger i sporet mig nær?
Bagerst den kulsorte ravn følger trop
ganske som var jeg den kær.
5. Skønt der er snetykning rundt om mig selv,
lysner det frem for min fod,
om bag det store og truende fjeld –
dér vil jeg styre imod.
