1. Dagen viger og går bort,
luften bliver tyk og sort,
solen er alt dalet brat,
det går ad den mørke nat.
2. Tiden sagte lister sig,
glasset rinder hastelig,
døden os i hælen går,
evigheden forestår.
3. Nu en dag jeg ældre blev,
det er som mit tankebrev,
at jeg med min vandringsstav
nærmer’ hælder mod min grav.
4. Denne dag er du ej kvit,
uden du er faldet tit;
rejs dig, og med bøn gak hen
til din Gud i Himmelen!
5. Nu min Jesus, sjæles skat,
tag din bolig her i nat;
se, jeg har et hvilested
i mit hjerte til dig redt!
6. Lad din stærke englevagt
på mit leje give agt,
at min søvnetunge krop
skades ej af Satans trop!
7. Til et blund står nu mit sind,
men førend jeg slumrer ind,
vil jeg i mit hvilerum
stå og tænke mig lidt om:
8. at det er således fat,
jeg engang den lange nat
skal iblandt de dødes tal
sove i den mørke dal.
9. Fire fjæle er min pragt,
hvorudi jeg bliver lagt
med et lagen og lidt mer,
ejer ikke så en fjer.
10. Alle verdslig ting forgår,
jeg til herlighed opstår,
når Gud ved basunens lyd
kalder mig til evig fryd.