Mi nååbo, Pe Sme
Sproget

Den danske sang

Forfatter

Kai Haffmann, 1924

Melodi

Carl Nielsen, 1926

Den danske sang

1. Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

2. Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål;
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

3. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig, ung og glad.

Forfatter

Kai Haffmann, 1924

Melodi

Carl Nielsen, 1926

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/den-danske-sang-er-en-ung-blond-pige

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]