Vort liv blev reddet
Det lakker nu ad aften brat

Den kristne kirkes alderdom

Kategori

Forfatter

Af dybsens nød, o Gud, til dig, Thomas Knudsen 1569. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Min Gud, jeg gammel er og grå

Den kristne kirkes alderdom

1. Den kristne kirkes alderdom

vi alle må betænke,

svag er den arme kristendom

i Adams bånd og lænke

i denne verdens sidste tid,

da Djævlen bruger al sin flid

med vold og magt og rænke.

2. Se, voldsmænd, kætteri og svig

med slemme synder mange

gør kirken svag og skrøbelig,

vil tage den til fange,

så svag er strid, og svag er fred,

og svag er tro og kærlighed,

og kirkefolket bange.

3. Men du dog loved, Herre from,

at løfte og at bære

din kirke i dens alderdom,

hvor grå hun end mon være,

og for den svage holde vagt

og styrke hende med din magt

til stedse dig at ære.

4. O Jesus Kristus, mand og Gud,

af hjertet vi dig bede:

Se til din arme, gamle brud,

har hun end rynker lede!

Skjul hende med din kjortel bold,

og hende det til gode hold,

at hun er svag og græder!

5. O Herre, du er brudgom vist

og hos din brud vil være.

Værn hende da mod Djævlens list,

mod vold og kætters lære!

Trøst hende her i sorg og kval,

før hende ind i Himlens sal

til evig fryd og ære!

Kategori

Forfatter

Af dybsens nød, o Gud, til dig, Thomas Knudsen 1569. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Min Gud, jeg gammel er og grå

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/340

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]