Den skønne jordens sol gik ned

1. Den skønne jordens sol gik ned;

men stjerneskarerne funkle.

En større verdens herlighed

nedglimter nu i det dunkle.

2. Al verden som en kirke stor

bag sky sig hvælver foroven;

i templets krog Guds grønne jord

er skjult som et blad fra skoven.

3. På mindste blad i største skov

har glade skabninger hjemme;

hvor liv sig rører til Guds lov,

det mindste han ej vil glemme.

4. Gud! i din hånd alt stort er småt,

men kært det mindste tillige.

Den barnesjæl er bjærget godt,

som skjuler sig i dit rige.