Den signede dag med fryd vi ser
Lover Herren! han er nær

Denne er dagen, som Herren har gjort

Kategori

Forfatter

Sl 118,24-29, N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Melchior Vulpius 1609 / Thomas Laub 1896

Denne er dagen, som Herren har gjort

1. Denne er dagen, som Herren har gjort,

den skal hans tjenere fryde.

Op han i dag lukked Himmerigs port,

så skal hver søndag det lyde;

thi i dens hellige timer

herlig af graven opstod Guds Ord,

nådig fra Himlen Guds Ånd nedfór.

Ved I nu, hvorfor det kimer?

2. Frels da nu, Herre, giv lykke og held!

Værket i dag er dit eget.

Lad millioner dig takke i kvæld,

for du dem har vederkvæget!

Ja, lad dem prise med glæde

Ånden, som taler og trøster frit,

folket velsigner i navnet dit,

viser, din fred er til stede!

3. Herre, vor Gud, ja, besøg os i glans,

hvor i din kirke vi mødes!

Tungerne binde dig krans over krans,

alt som vort hjerte opglødes!

Højtiden vokse med dagen!

Påske og pinse udsprang af jul,

så lad og glæden af tro i skjul

spørge forgæves om magen!

4. Ja, lad så virke dit bad og dit bord

med de indviede tunger,

at det kan høres, din Ånd og dit Ord

er det, som taler og sjunger!

Lad os det føle og smage:

Ånden er bedre end kød og blod,

Herren er liflig og ejegod,

kristne har kronede dage!

Kategori

Forfatter

Sl 118,24-29, N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Melchior Vulpius 1609 / Thomas Laub 1896

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/403

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]