1. Der er et helligt værge
imod al verdens nød:
den tro, som flytter bjerge,
bekæmper sorg og død.
O, kunne jeg bevare
den tro i fromme sind,
mig Herrens engleskare
bar i Guds Himmel ind.
2. O, kunne jeg det finde,
det ydmygheds klenod,
hvormed blodsottig kvinde
for frelsens Herre stod,
jeg skulle og fornemme,
hvad ydmyg tro formår;
den store frelsers stemme
til alle sjæle når.
3. Vær trøstig! Ordet toner
igennem evighed.
Ved kraftens hånd han troner,
som al vor trængsel ved.
Hans navn jeg vil påkalde
med tro i svarest nød;
hans magt jeg vil bønfalde,
er al min glæde død.
4. Hans navn jeg frelst skal love
i tro med evig trøst;
de døde her kun sove,
de vækkes ved hans røst.
O du, mit skjold, mit værge
imod al verdens nød!
Den tro, som flytter bjerge,
skænk mig i liv og død!