Der var en gammel gubbe,
han havde ingen skæg,
på ho’det var han li’så skaldet
som et spejlæg.
Syng med nu alle mand,
enhver så godt han kan,
historien er mægtig go’,
selv om den ej er sand.
Så havde han en kone,
hun slog ham meget tit,
så slog han bare løs igen,
og så var de jo kvit.
Syng med…
Hans kone var en kælling,
han fik ej anden mad
end sveden risenvælling
og et årligt styrtebad.
Syng med…
Hans støvle den var hullet,
hans hat var meget sløj,
han gik med gummifrakke
og et nyt sæt væggetøj.
Syng med…
Hans 34 sønner,
de lavede kommers.
Den ældste han var 15 år,
den yngste var 70.
Syng med…
De boede i en hytte
langt ude i en skov,
og levede af agerbrug
og alt tilfældigt sjov.
Syng med…
I hytten var en stue,
den var ikke vi’dre stor,
når de alle var derinde,
stod de halve udenfor.
Syng med…
På taget sad en hane,
den fløj af i et væk.
Det var en værre hane,
den ku’ ikke lægge æg.
Syng med…
Nu sidder han derinde
med kone, barn og viv,
og spiser jord og pinde,
sådan blot for tidsfordriv.
Syng med…
Men det er længe siden,
halfjerde hundred år,
og op igennem tiden
har man glemt, hvor hytten står.
Syng med…
På taget sidder hanen,
hvis ikke den er fløj’n,
og hvis det hele ej er sandt,
så tror jeg det er løgn.
Syng med…