1. Det er så yndigt at følges ad,
hvor banet vejen er på det jævne,
og vejen går til Guds-fredens stad
med al den herlighed, mund kan nævne.
I Davids-staden
er guld på gaden
kun overfladen,1
o, Gud ske lov!
2. Det er så lifligt hos Gud at bo
med søskendhjerte i fælleshjemmet,
hvor Himmel-glæder som roser gro,
hvor hjertesorgen som synd er fremmed,
hvor kærligheden
har plantet Eden
med Himmel-freden,
o, Gud ske lov!
3. Ja, det er saligt at følges ad
med Jesus selv, i sit navn os givet,
til kærlighedens guldprude stad,
hvor Gud er lyset såvel som livet,
hvor troen hviler,
hvor håbet smiler,
kun evig iler
vort Gud ske lov!