1. Det koster ej for megen strid
en himmelsindet kristen-sjæl at blive;
er vor natur end ikke mild og blid,
når den i Kristi død sig hen skal give,
så giver Gud den gudhengivne ånd
dog overhånd.
2. Kast al din frygt og banghed hen,
hvad skal den mer dit arme hjerte plage?
Væk op dit sind til hjertens fryd igen,
hvo ville her i nådens tid forsage,
sig: Fader, tag mit hjertes trængsel bort!
så er det gjort.
3. Vær stille i tålmodighed,
når du din Faders hjælp ej straks kan finde!
Forsér du dig, så gå den vej, du ved,
og lad dig straks i Jesu blod forbinde!
Så er din fejl, og hvad du har forsét,
som aldrig sket.
4. I troen hav dit hjertes ro,
når trængsels nat og mørkhed dig vil dække!
Din Fader kan du altid sikkert tro,
lad dig kun ingen vind og fare skrække!
Ser surt det ud og mørkt i hver en krog,
så tro kun dog!
5. Så skal dit lys igen opgå,
og solen skinne efter nattens skygge;
hvad du har tro’t, skal synligt for dig stå,
på Gud du kan frimodig altid bygge;
en kristen i en salig tilstand står,
ihvor det går.
6. Op, op, min ånd, i håb og tro,
så sød en Gud dig fuldt at overgive!
Gak ind, min sjæl, og nyd den søde ro!
Din Jesus skal din trang så let fordrive;
med al din nød dig i hans arme kast!
Han holder fast.