1. Dig rummer ej himle
og himlenes himle,
vor Herre fuldstor,
så ej er at tale
om højelofts sale
til dig på vor jord.
2. Du rører kun støvet
som vindpust i løvet,
du himmelske gæst;
og hytten i barmen
med kærligheds-varmen
behager dig bedst.
3. Men har du os givet
til redning, til livet
et kærligheds ord,
til det at udtale
må højelofts sale
opmyldre på jord.
4. Hvem vil ikke prise
med salme og vise
din kærligheds røst?
Hvor er dog det øre,
som ikke vil høre
den evige trøst!
5. Thi bygger vi kirker,
hvor Guds-ordet virker
i lys og i løn,
hvor hjertet sig fryder,
når hallen genlyder
af tak for Guds Søn.