1. Du skal i denne verden ej
dig af dit guld hovmode,
men på barmhjertighedens vej
dig samle varigt gode.
Ved dødens krav
du sættes af
fra al husholdnings vælde,
du går derned,
hvor usselhed
og rigdom lige gælde.
2. Gud gav dig her de mange pund
til låns, men ej til eje.1
Byg eget hus på arvet grund,
så bor du dog til leje!
Om du var fød
i rigdoms skød,
ved lykkens barm opammet,
Gud fordrer sit,
hvad er da dit,
hvad har du ej annammet?
3. Så brug da verden som et lån
til andres kår at lette;
en skyldig broder her forskån,
gå ej med ham i rette!
Når herregunst
forsvandt som dunst,
og guld kan intet nytte,
det bedre var,
ifald du har
en ven i armods hytte.