Nu står der skum fra bølgetop
Skyerne gråner, og løvet falder

Dybt hælder året i sin gang

Kategori

Forfatter

Udrust dig, helt fra Golgata, C.J. Boye 1833.

Melodi

Johann Crüger 1653

Dybt hælder året i sin gang

1. Dybt hælder året i sin gang,

snart ødes eng og lund.

Farvel med al din lyst og sang,

du korte sommerstund!

2. Snart sukker vinterstormens røst:

Alt visner og forgår!

Lad visne kun, jeg ved den trøst,

som ligefuldt består.

3. Lad solen korte af sin vej,

og natten vokse til,

Guds vældes arm forkortes ej,

hans visdom fór ej vild.

4. Lad gulne hvert et blad på kvist,

lad falme alle strå,

Guds kærlighed, jeg ved for vist,

omskiftes ikke så.

5. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,

når øde mark står hvid;

hint frydekor fra Betlehem

forstummer ingen tid.

6. Jeg ved, hvor håbet grønnes da,

når alting falmer her;

min frelsers træ på Golgata

en evig krone bær’.

7. Lad synke kun med løvets fald

hver markens blomst i rad;

min tro på ham bevare skal

sit friske hjerteblad!

8. Han lover mig en evig vår,

trods vinterstorm og død;

thi livet frem af graven går,

som Kristus gennembrød.

Kategori

Forfatter

Udrust dig, helt fra Golgata, C.J. Boye 1833.

Melodi

Johann Crüger 1653

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/732

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]