1. Falder på dig modgangs hede,
nød og jammer, spe og spot,
o, da må du flittig bede,
bønnen er for alting godt.
Midt igennem korsets ve
kan du da i ordet se,
hvordan Jesu milde hjerte
ser og føler al din smerte.
2. Ingen bliver dog til skamme,
som forlader sig på Gud;
lad kun, hvad der vil, dig ramme,
bed og tro, og hold kun ud!
Synes det, han ser dig ej,
o, han kender al din vej,
al din brøst du ham skal klage
og i ingen nød forsage.
3. Bede, banke, råbe, græde
er de kristnes største kunst,
trøstig frem for Gud at træde,
finde frelse, trøst og gunst.
Hvo kun tror vor Herre vel,
ret af hjerte, sind og sjæl,
han skal altid redning finde,
intet kan ham overvinde.
4. Lær vor Herres vej og måden,
som han fører sine på,
han vil styrke dem i nåden,
når han synes tungt at slå.
Lever dog vor Gud endnu,
tier han, så tal kun du,
storm med magt til Himlens volde!
Gud kan intet dig forholde.
5. Gud ske lov for al hans nåde,
som mig giver sådan magt,
at jeg skal i ingen våde
gå bedrøvet og forsagt.
Derfor vil jeg daglig på
Herrens lovsangs harpe slå
og i både sorg og glæde
halleluja lystig kvæde.