Det kimer nu til julefest
Fra Himlen kom en engel klar

Fra Himlen højt kom budskab her

Kategori

Forfatter

Martin Luther 1535. (Hans Tausen 1544). Dansk 1569. J.L.A. Kolderup-Rosenvinge 1845. Jf. nr. 94.

Melodi

Valentin Schumann 1539

Fra Himlen højt kom budskab her

1. Fra Himlen højt kom budskab her

med nyt til alle fjern og nær,

godt budskab os nu føres til,

derom vi evig sjunge vil.

2. I dag et lidet barn er fød

til bod for verdens synd og nød;

det er den Herre Jesus Krist,

som frelse bringer os for vist.

3. Så lad os mærke tegnet ret:

i stalden hist, i krybbe slet,

dér vil vi finde barnet lagt,

som har al verden i sin magt.

4. Så gå vi da så hjerteglad

med hyrderne til Davids stad

og se den julegave skøn,

Guds egen elskelige Søn.

5. O, vær velkommen, ædle gæst!

For syndres skyld du kommen est

i verdens jammer ned til mig.

Jeg aldrig kan fuldtakke dig.

6. På hø og strå du ligger der

i klude svøbt, o Herre kær;

dog stråler ingen trone så

som her din armods ringe strå.

7. Var verden nok så vid og lang,

dig var den dog en vugge trang

og dig ej værd, var den end fuld

af perler, ædelsten og guld.

8. Således det behaged dig

den sandhed at forkynde mig,

at verdens ære, magt og guld

for dig er ikkun støv og muld.

9. Min kære Herre Jesus Krist,

gør dig en vugge i mit bryst,

tag herberg i mit hjerte der,

at jeg dig aldrig glemmer mer!

10. Pris være Gud i sang og bøn,

som skænked os sin egen Søn!

Så vil vi glemme sorg og savn

og holde jul i Jesu navn!

Kategori

Forfatter

Martin Luther 1535. (Hans Tausen 1544). Dansk 1569. J.L.A. Kolderup-Rosenvinge 1845. Jf. nr. 94.

Melodi

Valentin Schumann 1539

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/95

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]