Apostlene sad i Jerusalem
Fra Himlen Herrens Ånd nedfór

Fra Himlen kom den Helligånd

Kategori

Forfatter

Til Himmels fór den ærens drot, N.F.S. Grundtvig 1840, 1843 og 1845.

Melodi

Opstanden er den Herre Krist

Fra Himlen kom den Helligånd

1. Fra Himlen kom den Helligånd,

halleluja, halleluja!

og løste jordens tungebånd.

Halleluja!

2. Han kom som Jesu Kristi tolk,

halleluja, halleluja!

med tunger ny til alle folk.

Halleluja!

3. Han kom med ild og kraft fra Gud,

halleluja, halleluja!

til alle Herrens sendebud.

Halleluja!

4. Hvor frit de taler trindt på jord,

halleluja, halleluja!

Dér ånd og liv er Jesu ord.

Halleluja!

5. Dér mærker øret Herrens røst.

halleluja, halleluja!

Dér føler hjertet Åndens trøst.

Halleluja!

6. Dér sjælen ser i spejlet klart,

halleluja, halleluja!

sin frelsers glans og himmelfart.

Halleluja!

7. Dér skaber og til Herrens pris,

halleluja, halleluja!

Guds åndepust et Paradis.

Halleluja!

8. Dér er Guds stad og hus på jord,

halleluja, halleluja!

med Herrens bad og Herrens bord.

Halleluja!

9. Dér løfter sig en lovsang ny,

halleluja, halleluja!

på englevinger højt i sky.

Halleluja!

10. For ild og kraft og lys og fred,

halleluja, halleluja!

da synger Kristi menighed:

Halleluja!

11. Da holder med sin høje gæst,

halleluja, halleluja!

Guds folk en liflig pinsefest.

Halleluja!

Kategori

Forfatter

Til Himmels fór den ærens drot, N.F.S. Grundtvig 1840, 1843 og 1845.

Melodi

Opstanden er den Herre Krist

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/283

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]