1. Går det, Herre, som jeg vil,
må mit hjerte råde,
da, så længe jeg er til,
trøster mig din nåde;
siden i dit Himmerig
sidder jeg til bords med dig
og hos dig og dine
glemmer død og pine.
2. Barnehjertets dybe lyst
til i Himmerige,
hvilende ved Herrens bryst,
værdig tak at sige,
den forstærke Herrens Ånd,
så den sprænger alle bånd,
herlig overvinder,
hvad end er til hinder!
