Lovsynger Herren, min mund og mit indre
O, havde jeg dog tusind tunger

Giv mig, Gud, en salmetunge

Kategori

Forfatter

Sl 92, N.F.S. Grundtvig 1836 og 1868.

Melodi

Førreformatorisk julevise / Thomas Laub 1896

Giv mig, Gud, en salmetunge

1. Giv mig, Gud, en salmetunge,

så for dig jeg ret kan sjunge

højt og lydelig,

så jeg føle kan med glæde:

sødt det er om dig at kvæde

uden skrømt og svig!

2. Himlene din glans forkynde,

lad hver morgen mig begynde

dagen med din pris!

Og når aftenklokken ringer,

lad min sang på lærkevinger

stige ligervis!

3. Aldrig noksom dig kan love

mand på mark og fugl i skove

for din miskundhed;

lige god i ny og næde

gør du, os til gavn og glæde,

mer end engle ved.

4. Hvert dit værk er stort vidunder,

i din visdom ingen bunder,

som af den har øst.

Kun en dåre tør det nægte,

at hos dig er alting ægte,

alting mageløst.

5. Græsset lig er hver en synder,

ender, før han ret begynder,

visner i sin vår;

himle selv forgå af ælde,

men i grundfast guddomsvælde

evig du består.

6. Dine fjender gå til grunde,

ja, som avner skal de onde

hvirvles, vejres hen,

mens i alderdommens dage

herlig kræfterne tiltage

hos din gode ven.

7. Se! fra dine drivehuse

i det fri, hvor storme suse,

poder plantes ud!

Og når de som sne er hvide,

finest frugt om vintertide

bære de for Gud.

8. Om end gennem dage hårde,

blomstre skal i dine gårde

hvert et hjerteskud,

bære frugt på gamle dage,

medens bjerg og skov gentage:

Ejegod er Gud!

Kategori

Forfatter

Sl 92, N.F.S. Grundtvig 1836 og 1868.

Melodi

Førreformatorisk julevise / Thomas Laub 1896

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/4

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]