Fryd dig! du Jesu brud
Gør døren høj, gør porten vid

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord

Kategori

Forfatter

Matt 21,1-9., B.S. Ingemann 1825.

Melodi

H.O.C. Zinck 1801

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord

1. Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord!

Se, din konge til dig kommer,

glæd dig i din vinter, Nord!

Kristus bringer evig sommer.

På hans tog borttag hver sten!

Smyk hans vej med hellig gren!

Bred på stien højtidsklæder!

Der er fryd, hvor han fremtræder.

2. Saligt, hvor han drager ind,

saligt er det folk, det rige:

dér skal sorgen fly af sind,

dér skal synd og død bortvige;

dér skal kærligheden bo,

dér skal fredens palme gro,

dér skal håbet evig bygge

under kerub-vingers skygge.

3. Bøj dig for din konge, sjæl,

verdens konger, bøjer eder,

stolte magt og højhed, knæl,

tronen for Guds Søn bereder!

Se, i ånders store land

kongespiret fører han;

mørkets magter for ham vige,

hans er salighedens rige.

4. Over de genløstes land

han på nådens stol er dommer.

Evig lovet være han!

I Gud Herrens navn han kommer.

Sjung, hver sjæl, med tak og bøn:

Hosianna, Davids søn!

Sjung, mens alle knæ sig bøje:

Hosianna i det høje!

Kategori

Forfatter

Matt 21,1-9., B.S. Ingemann 1825.

Melodi

H.O.C. Zinck 1801

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/83

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]