Herre Jesus, kom at røre
Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig

Gud er her til stede

Kategori

Forfatter

Gerhard Teerstegen 1729. Harald Vilstrup 1934.

Melodi

Joachim Neander 1680

Gud er her til stede

1. Gud er her til stede!

Kom og lad os knæle

og med andagt for ham dvæle.

Gud er i vor midte!

Alt i os må tie

for hans røst at oppebie.

For hans magt,

lys og pragt

sønderknuste alle

må til fode falde.

2. Gud er her til stede!

Og keruber høje

for hans åsyn dybt sig bøje.

Hellig! Hellig! synger

alle himmelhære

og ham yder lov og ære.

Tør vel vi

stemme i

og vort offer bringe?

Hjælp, o Gud, os ringe!

3. Vi forsager villigt

verdens falske glæde,

hjælp os den at undertræde.

Lad vor sjæl og legem,

viljen, hele livet

dig til ære være givet:

at kun du

er fra nu

den, vi alle dage

stræber at behage.

4. Luft, som alt opfylder,

lys, hvori vi svæver,

liv, som alt igennembæver,

saligheders afgrund,

hav foruden bunde,

dybt i dig jeg går til grunde;

jeg i dig,

du i mig,

lad mig helt forsvinde,

dig kun se og finde!

5. Sol, som inderst luer,

skønne hjerteflamme,

lad mig ret dit lys annamme,

at, som blomsten vender

sig mod lysets egne,

dig jeg finder alle vegne;

lad mig så

stille stå

og mit indre lade

i dit lysvæld bade.

6. Lad mig, helt enfoldig,

fra det lave skilles,

al min trang i nåden stilles,

salv mig sjælens øje

til din Guddoms-enhed

klart at se i hjertets renhed,

at af by

over sky,

højt som ørne svæver,

det mod dig sig hæver!

7. Gør min ånd på jorden,

Herre, til din bolig,

gør den venlig, blid og rolig,

klar mig op, og giv mig,

o du evig nære,

dig at elske og at ære,

hvor jeg går,

sidder, står,

have dig for øje

og for dig mig bøje!

Kategori

Forfatter

Gerhard Teerstegen 1729. Harald Vilstrup 1934.

Melodi

Joachim Neander 1680

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/421

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]