1. Guds egen kære Søn
har sagt os for sin bøn,
og altid er han rede
med sine små at bede,
for Gud vor bøn at føre,
så han vil nådigt høre.
2. Det er hans bøn med os,
der byder angsten trods,
som fører os til sæde
i rigets fred og glæde,
så vi os trygt forlader
på hans og vores Fader.
3. I ham er Lovens bud
opfyldt og slettet ud;
i ham er nu os givet
opstandelsen til livet;
med ham er alt vi fremme
og har hos Fader hjemme.
4. Og er jeg døv og blind
og træt og tung i sind,
jeg véd dog, Jesu øje
ser Fader i det høje,
jeg véd dog, Jesu øre
kan Fader-røsten høre.
5. Det trøstes jeg da ved,
det er i dag min fred;
dermed har han mig givet
frimodighed til livet
og taget fra mig sorgen
for natten og i morgen.
6. Går jeg af verden ud,
han er for mig hos Gud;1
han er der som min næste,
han er der til mit bedste.
Han plads for mig bereder,
mit Fadervor han beder.