Den anden gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
da jomfruen hun tabte glat,
og jomfruen han vandt.
For de spillede…
»og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig.«
»Men jeg har inter røden guld
at sætte ind mod dig«
For de spillede…
»Så sæt du dine hoser ind
og dine vandresko!
Så sætter ind jeg derimod
min ære og min tro.«
For de spillede…
Den tredje gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
da jomfruen hun tabte glat,
den gangerpilt han vandt.
For de spillede…
»Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
Guldborgen med den grønne skov
den vil jeg give dig.«
For de spillede…
»Guldbergen med den grønne
skov
men jeg får jeg, om jeg kan;
jeg vil ha’ den jomfru fin,
leg tavlebord med mig.«
»Og hør, du faure gangerpilt,
leg tavlebord med mig.«
»Men jeg har intet røden guld
at sætte ind mod dig.«
For de spillede…
Prinsessen står i sit bur
og fletted sine hår:
»Gud bedre mig, guldlokket mø,
for fæstemand jeg får!«
For de spillede…
Den gangerpilt i gården står
med hjelm og skjold og sværd:
»Alt får du bedre fæstemand
end du var nogen tid værd!«
For de spillede…
For jeg er ingen gangerpilt,
om end jeg synes så,
jeg er den bedste kongesøn,
som solen skinned på!«
For de spillede…
Prinsessen ser for gangerpilt
den kongesøn i gård;
med røde roser fletter nu
hun sine gule hår.
For de spillede,
for de spillede guldterning.