I kristne, som bekende
Ånd over ånder, kom ned fra det høje

Helligånden trindt på jord

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1859.

Melodi

Alt står i Guds faderhånd

Helligånden trindt på jord

1. Helligånden trindt på jord

er Guds røst med livets ord;

hvem der har for sandhed øre,

i Guds nådes røst kan høre

Guddoms-faderhjertet slå.

2. Livets ord af Guddoms-rod

kilden er til livets flod;

lysets børn deri sig bade,

de af dåben sjæleglade

dukker op til evigt liv.

3. Livets Træ ved flodens rand

vokser op i troens land,

så Guds-folket mad og drikke

midt i ørken savner ikke,

lever højt ved Herrens bord.

4. Det er sandt, og det er stort,

det har Jesus Kristus gjort,

det har Herren som vor næste

kærlig gjort til fælles bedste,

evigt liv med salighed.

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1859.

Melodi

Alt står i Guds faderhånd

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/298

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]