Lov og tak og evig ære ofrer vi
Herre Gud Fader i Himlen (Litaniet)

Herre Kristus, dig til ære

Kategori

Forfatter

C.J. Boye 1840.

Melodi

Op, min sjæl, thi sol er oppe

Herre Kristus, dig til ære

1. Herre Kristus, dig til ære

slutter vi vort kirkeår;

trøstig kan vor afsked være,

advent kommer, som det går.

Ordet vil sin røst udsende,

Ånden vil sit orgel slå,

troens alterlys vil brænde,

indtil jorden skal forgå.

2. Tak, fordi du var til stede,

kirkedrot og kirkegæst!

Tak for julebud og glæde,

tak for dåb og nadverfest,

tak og for langfredagssorgen,

påsken tog vor hjerteve,

himmelfart og pinsemorgen

lod du os til glæde se!

3. Tak for kirke-vej og hvile

og for bønnens Himmel-gang,

for de brudte syndens pile

og for håbets salmesang!

Tak, at du lod hjertet såre

ved det skarpe ordets sværd,

tak for hver aftørret tåre,

verdens trøst er intet værd!

4. Herre Kristus, hør os bede:

Styrk fremdeles ved dit ord

alle dem, du lod berede

dåbens bad og nådens bord!

For os alle året bære

troens høst af kraft og fred!

Lad hver dag og time være

levet for din evighed!

Kategori

Forfatter

C.J. Boye 1840.

Melodi

Op, min sjæl, thi sol er oppe

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]