/:Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt.:/
Væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gør, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker – og så vid’re.
/:I den røde aftensol
sidder moder i sin stol;:/
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød,
drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund.
Se, hvor hun i spøg ham banker
på de søde pusselanker.
/:Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg.:/
Barsk hun den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind,
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille pæne vugge.