Nu er jeg blevet hofmandsfrue
Højt på en gren en krage

Højt fra træets grønne top

Kategori

Tag

    Forfatter

    E. Horneman/P. Faber

    Melodi

    D A/c# D D7/f# G D A D A E7/g# A A/c# E7 A G D/f# A/c# D C G/h D/f# G D/f# G A D G Em A7 D

    Højt fra træets grønne top

    Højt fra træets grønne top
    stråler juleglansen;
    spillemand, spil lystigt op,
    nu begynder dansen.
    Læg nu smukt din hånd i min,
    ikke rør ved den rosin!
    Først skal træet vises,
    siden skal det spises.

    Se, børnlil’, nu går det godt,
    I forstår at trave,
    lad den lille Signe blot
    få sin julegave.
    Løs kun selv det røde bånd!
    Hvor du ryster på din hånd!
    Når du strammer garnet,
    kvæler du jo barnet.

    Peter har den gren så kær,
    hvorpå trommen hænger;
    hver gang han den kommer nær,
    vil han ikke længer.
    Hvad du ønsker, skal du få,
    når jeg blot tør stole på,
    at du ej vil tromme,
    før min sang er omme.

    Anna hun har ingen ro,
    før hun får sin pakke,
    fire alen merino
    til en vinterfrakke.
    Barn, du bli’r mig alt for dyr,
    men da du så propert syr,
    sparer vi det atter,
    ikke sandt, min datter?

    Denne fane ny og god
    giver jeg til Henrik;
    du er stærk, og du har mod,
    du skal være fædrendrik.
    Hvor han svinger fanen kækt!
    Børn! I skylder ham respekt;
    vid, det er en ære
    Dannebrog at bære.

    O, hvor er den blød og rar,
    sikken dejlig hue!
    Den skal sikre bedstefar
    imod frost og snue.
    Lotte hun kan være stolt,
    tænk jer, hun har garnet holdt!
    Det kan Hanne ikke;
    hun kan bare strikke.

    Børn, nu er jeg blevet træt,
    og I får ej mere,
    moder er i køkkenet,
    nu skal hun traktere.
    Derfor får hun denne pung,
    løft engang, hvor den er tung!
    Julen varer længe,
    koster mange penge.

    Kategori

    Tag

      Forfatter

      E. Horneman/P. Faber

      Melodi

      D A/c# D D7/f# G D A D A E7/g# A A/c# E7 A G D/f# A/c# D C G/h D/f# G D/f# G A D G Em A7 D

      Kilde:

      Relaterede posts

      12. november 2025
      Mariehønen Evigglad
      Mariehønen EviggladGik tur på et rabarberbladOg mødte Søren Snegl, der låOg sov med sneglehuset på. Da blev det regn og tordenvejr,Og Evigglad fik våde tæ’r,Så derfor […]
      12. november 2025
      Lille Peter Edderkop
      Lille Peter Edderkop,kravlede op ad muren.Så kom regnenog skyllede Peter ned,Så kom solenog tørrede Peters krop.Lille Peter Edderkopkravled’ atter op. I sin moders spindelvævkravlede ham omkring.Og […]
      9. oktober 2025
      Vinde, vinde nøglegarn
      Vinde, vinde nøglegarn, så fint, så fint som rendegarn, for Ida vil vi neje, for Ida vil vi bukke, for Ida, hun skal vende sig om!